Praktisk info

Indmeldelse

Sammen laver vi en kontrakt som indsendes til kommunen.

I skal som forældre samtidig ansøge om tilskud til privat pasning på den Digital Pladsanvisning.

Tilskud udbetales den sidste bankdag i måneden før.

Betaling

Priser 2019

Min pris er 7.350 kr. tilskud fra Assens kommune udgør 5.271 kr.

Den faktiske pris (jeres pris): 2.079 kr. pr mdr. x 12 = 24.948 kr. pr år

Prisen reguleres 1. januar, hvert år

Kommunen yder søskenderabat

Tilskuddet er forskelligt fra kommune til kommune, tjek evt. deres hjemmeside.

Betaling skal stå senest den sidste dag, hver måned, på min konto (kontonr. oplyses ved start). Der betales for alle 12 mdr. også ved ferie og sygdom.

Opsigelse, fra begge sider, med en måneds varsel, fra den første.

Forældre sørger selv for forsikring af barnet.

Der er ingen gæstepleje ved sygdom og ferie. Men til gengæld er der mindre sygdom og flere trygge børn, da der heller ikke er nogen gæstebørn.

Sygdom

Er jeres barn syg, så ring eller send en SMS til mig, senest på mødetidspunktet. Barnet må komme igen, når barnet kan deltage aktivt i hverdagen. Husk at raskmelde barnet dagen før. Skulle jeres barn blive syg i løbet af dagen, vil jeg ringe til jer. Det er vigtigt at sige til, hvis I skifter telefonnummer.

Medbring

Man medbringer selv følgende:

Bleer
Skiftetøj fra top til tå – inderst til yderst
Regntøj og gummistøvler
Overtøj/sko til årstiden
Solcreme
Sutter, nusseklud og sovebamse
Godkendt barnevogn og sele
Dyne, regnslag og insektnet